Vi går alle sammen og venter på at se, hvor mange feriedage og feriepenge, som vi har optjent, mens vi har slidt og slæbt resten af året. Det er et tiltrængt tilskud til vores ferie, at vi kan få lov til at få udbetalt nogle penge, som vi kan holde den for. Det er dog ikke alle, som er berettiget til feriepenge og det kan være et indviklet system at hitte rede i, hvis man ikke har nogen til at guide sig.

Ferie og feriepenge

Feriepenge, også kaldet feriegodtgørelse, går som udgangspunkt til de fleste lønmodtagere og man optjener samtidigt feriedage, mens man arbejder. Man optjener 2,08 feriedage for hver måned, som man er fuldtidsansat. Derudover går 12,5% af lønnen over til feriepenge og kan blive udbetalt, når man skal på ferie, så man kan nyde livet, imens man er væk. Det er dog ikke alle, som optjener feriepenge og der er ekstremt surt, hvis man finder ud af, at man ikke optjener dem, når man har gået og glædet sig til dem. Derfor bør du altid kontakte din fagforening, så du kan være sikker på, at du er berettiget til at få udbetalt feriepenge.

Udbetaling af feriepenge

Du får udbetalt dine feriepenge gennem borger.dk, hvor pengene er blevet sat ind på din FerieKonto, som du selv skal søge om at få udbetalt. Her kan du også se, hvor mange feriedage, som du har krav på og du skal indberette til borger.dk, hvornår du har tænkt dig at holde ferien. Hvis du er forhindret i at holde din ferie, kan du enten vælge at holde den senere eller få feriepenge udbetalt. Hvis du skal være forhindret i at holde ferie, skal det for eksempel være af grunde såsom orlov, sygdom eller overgang til selvstændigt erhverv. Man skal dog være opmærksom på, at en stærkt forhøjet arbejdsbyrde ikke tæller som en gyldig grund til at være forhindret i at holde ferie.